Professionel og nærværende vejledning til familier
Som familiediætist er jeg specialiseret indenfor nedenstående områder:
Bekymrer du dig om dit barns vægt? Har dit barns læge eller sundhedsplejerske lagt op til, at dit barn bør tabe sig? Er dit barn selv begyndt at kommentere på sin krop eller vægt? Jeg kan hjælpe dig med at håndtere situationen med en omsorgsfuld og kærlig tilgang, der har fokus på barnets lange liv og generelle trivsel. Læs mere
Har du et barn, der er småtspisende eller spiser meget selektivt? Ønsker du, at dit barn spiser mere varieret, men at det har modsat effekt, når du anvender forskellige strategier til at få dit barn til at spise eller smage på ny mad? Jeg kan hjælpe dig med at afdække, om der er grund til bekymring, og sammen lægger vi en plan, der kan give ro i maven og samtidig give barnet autonomi til at udvikle sin spisning i eget tempo. Læs mere
Børn med allergi og intolerance
Har dit barn særlige kosthensyn så som mælkeallergi, cøliaki eller anden allergi/overfølsomhed overfor mad? Jeg kan hjælpe jer med at få overblik over situationen og finde ud af, hvad barnet kan spise, og hvordan I som familie håndterer kostbehovet ift. fx daginstitution, skole og familiebesøg.
Vegetarisk eller vegansk kost
Ønsker du, at dit barn lever vegetarisk eller vegansk? Er du eller barnets daginstitutionen i tvivl om, hvordan I kan tilrettelægge en nærende kost til barnet? Som autoriseret klinisk diætist kan jeg hjælpe med at sikre, at barnet tilbydes tilstrækkelige mængder energi og næringsstoffer, og at der suppleres med de nødvendige kosttilskud.
Generel sundhed og trivsel
Et sundt liv handler i bund og grund ikke særlig meget om, hvad vi spiser. Det har til gengæld stor betydning, hvad vores børn har med sig hjemmefra omkring mad og krop, og jeg kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad sundhed er for din familie, og hvordan I bedst kommer derhen, hvor I gerne vil være. Læs mere
Sådan får I ro omkring maden
Fylder tanker om dit barns spisning (eller mangel på samme) så meget, at du har svært ved at abstrahere fra det i hverdagen? Er dit humør påvirket af barnets til- og fravalg ved måltidet? Din ro omkring barnets spisning er første skridt mod nærende og nærværende familiemåltider.