Småtspisende og selektivt spisende børn

Er du bekymret over, at dit barn spiser meget lidt eller meget selektivt?

Er jeres måltider en lang, sej kamp for at få barnet til at spise?

Ønsker du, at dit barn spiser mere varieret, men oplever, at det har den modsatte effekt, hvis du beder dit barn om at smage på maden?

Det er ikke nogen nem opgave at være ansvarlig for børns mad og måltider. Slet ikke, når man har et barn, der er småt- eller selektivt spisende.

Som mor til tre ved jeg, hvor meget maden og måltiderne kan fylde i det daglige og ikke mindst stresse os forældre. Vi kan både være bange for, om barnet får for lidt næring eller vitaminer, og om de får energi nok til at udvikle sig. Vi ved, hvorfor det er vigtigt at spise, og vi ønsker det bedste for vores børn.

Alverdens sunde og lækre opskrifter hjælper dog ikke, hvis man har et barn, der er på vagt omkring maden og nægter så meget som at smage. Som diætist (og mor) ved jeg, at det ikke hjælper at presse, lokke, bestikke, distrahere eller narre børn til at spise – tværtimod.

Det kommer af kærlighed, men det gør ikke noget godt for barnets spisning.

Jeg kan hjælpe dig med at flytte fokus fra dit barns (manglende) indtag af forskellige fødevarer og guide og støtte dig med konkrete forslag og måder at håndtere barnets spisning.

Det er nemlig vigtigt, at du finder ro i situationen, så jeres måltider kan blive en rar familiestund frem for en daglig kamp. Det er efter min erfaring første skridt på vejen til, at dit barn kan udvikle sin spisning.

Der var et dejligt fokus på vores familie – og vi blev guidet hele vejen igennem

“Karina er utrolig behagelig at snakke med og havde et dejligt fokus på vores familie under samtalen, og de udfordringer, vi har. Det er rart at høre og blive guidet i ens bekymringer.

Jeg synes, det er forfriskende at snakke med en, som ikke holder fast i samfundets kropsideal, men mere tænker på, at alle kroppe er forskellige, og vi er unikke hver især. Hvad der virker for nogen, virker ikke nødvendigvis for mig, og det at blive guidet igennem forløbet og ikke bare få udstukket sådan skal I, var en god måde for os.”

NIKOLAJ

Lad dit barn vokse op med ro omkring mad og vægt

Det er naturligvis velmenende, når vi beder vores barn om at smage på maden, at spise op for at få desser, laver flyvemaskinen, siger “bare én bid mere” eller hvad vi kan finde på at sige og gøre.

Men for barnet er det et pres til at spise, og det kommer der ikke noget godt ud af hverken nu og her eller på den lange bane.

Undlader man at presse sit barn til at spise, vil de på sigt være mindre tilbageholdende over for ny mad. Det kan lyde angstprovokerende at “give slip”. “Så spiser mit barn ingenting”. Måske ikke til at starte med, men barnet skal lære at spise den mængde, der er rigtig for dem. 

Som forælder giver du dit barn de bedste forudsætninger for at spise intuitivt, når du:


  • Respekterer ansvarsfordelingen omkring maden og måltiderne og sørger for, at der altid er noget mad på bordet, som du ved, dit barn kan lide og er tryg ved
  • Lader barnets trygge madvarer indgå som en del af en varieret kost, så barnet stifter bekendtskab med en masse forskellige smage, konsistenser, farver og tilberedningsmetoder
  • Nyder maden selv og er den gode rollemodel. Det har langt større betydning, end vi generelt tillægger den
  • Undlader at kommentere på barnets spisning (uanset om det spiser eller ej)


Det vigtigste er ikke, hvad eller hvor meget børnene spiser, men at de nyder at spise, at de kan lære at spise ny mad, at de kan lytte til kroppens behov ift. sult og mæthed, og at deres forhold til mad ikke bliver påvirket af de følelser, vi selv kan have omkring maden.



Lad dit barn spise intuitivt

Børn fødes med evnen til at spise intuitivt, dvs. at spise det, deres krop har brug for.

Tænk på det helt lille barn, der tydeligt giver udtryk for sult og mæthed. Når et spædbarn er sulten, er der kun én ting, der dur. Omvendt er det rigtig svært at give mad til et barn, der ikke er sulten. Helt fra start er det vigtigt at respektere den ansvarsfordeling, der er omkring måltiderne.

Når barnet er klar til overgangskost, er det for de fleste forældre en stor ting.

Spænding af både den gode og mindre gode slags. For barnet er det en kæmpe sanseoplevelse, og nogle børn tager hurtigere imod end andre. Barnet er stadig i stand til at spise intuitivt, men det sker, at vi kommer til at påvirke denne evne, fordi vi tænker, at vi ved, hvor meget mad barnet har brug for. Fordi vi bekymrer os. Vi vil så gerne have, at overgangen fra mælk til mad går godt. At barnet får alle de nødvendige næringsstoffer og bliver glad for mad. 

Når vi har tillid til vores børn, har de tillid til sig selv. Og så kan de blive ved med at spise så ligetil og ukompliceret, som de gjorde i starten – og blive ved med at lytte til deres krops signaler.

Nogle dage er det meget mad, andre dage tæt på ingenting.

Børns indtag af mad kan blive påvirket af rigtig mange faktorer, og det er okay. Nogle faktorer skal vi måske interessere os for, andre skal vi blot acceptere.

Ting du kan overveje:

  • Hvad har du af forventninger til dit barns spisning?
  • Påvirker barnets spisning din måde at give det mad på?
  • Føler dit barn sig overvåget, mens I spiser?
  • Forsøger du at kontrollere dit barns spisning?
  • Forsøger du at kontrollere dit barns spisning indirekte eller skjult?