Er godnatmad løsningen på jeres kampe ved aftensmåltidet?

Kender du det? Barnet spiser tæt på ingenting til aften — og beder kort tid efter om mad?

Hvad gør man? 

Siger man “desværre, vi har lige spist”, eller går man i køkkenet? Og bliver det en dårlig vane, hvis man gør?

Mange er i tvivl, om det er ok at give ens barn mad efter aftensmåltidet og inden sengetid, selvom der typisk ikke er ret længe mellem de to. 

De fleste børn har i teorien ikke brug for et måltid for at klare sig gennem natten, hvis sengetiden ligger relativt tæt på måltidet (og de har spist deres aftensmad). Men teori og praksis er to forskellige ting, og i virkeligheden trives mange børn med et tilbud om godnatmad.

Aftensmåltidet — dagens måske sværeste måltid

Mange af de familier, jeg taler med, er allermest udfordret, når det kommer til aftensmåltidet.

Måske er du selv vokset op under “Det er nu, der er mad. Ellers må du gå sulten i seng”. I dag ved vi, at sætninger som den, ikke får børn til at spise. Det skaber nemlig ikke LYST til at spise. Måske spiser barnet af ren og skær nød og sult med det resultat, at aftensmåltidet bliver en dårlig oplevelse, som barnet husker til den følgende dag, og dermed risikerer at udvikle en modstand på overhovedet at komme med til bords. 

Der kan være mange årsager til, at barnet ikke spiser (særlig meget) ved aftensmåltidet:

• Det er sidst på dagen, og barnet er træt
• Måske er der sket så meget i timerne op til, at barnet reelt ikke kan mærke sulten, når det sætter sig til bords
• Vi har som forældre ofte høje forventninger til netop dét måltid, hvor barnet skal spise både godt og varieret (og måske endda tale om dagens oplevelser imens)
• Det kan være uoverskueligt, at måltidet typisk består af noget nyt hver aften (modsat morgenmad og frokost, som ofte er mere genkendelige og forudsigelige for barnet)

Aftensmåltidet har dermed “dårlige odds”, og det er med at sætte forventningerne derefter. Især hvis man har et barn, der er udfordret omkring maden.

Sådan skaber du en bedre oplevelse ved aftensmåltidet

• Sørg for gode, regelmæssige måltider over dagen (måske især et solidt eftermiddagsmåltid)
• Drop alle forventninger til, hvad og hvor meget barnet spiser (eller hvor længe, det sidder med til bords)
• Server “safe foods” og undlad at kommentere, kontrollere og kritisere barnets spisning

“Safe foods” er den mad, som du ved, at dit barn genkender og er tryg ved at spise. Det betyder ikke, at dit barn altid skal spise det samme, men når safe foods indgår som en del af måltidet, føler barnet sig ikke presset til at spise, og stemningen omkring bordet påvirkes dermed i positiv retning. På sigt vil dette medvirke til, at barnet vil være mere tilbøjelig til at udforske nye (eller endnu utrygge) dele af måltidet. 

Børnene skal nok komme til at sætte pris på aftensmåltidet (både mad og nærvær) en eller anden dag. Indtil da er der ingen problemer i, at de primært får dækket deres behov fra dagens øvrige måltider.

Planlægning af dagens måltider — hvad med godnatmaden?

Som forælder er det dig der bestemmer, hvornår der er mad. 

Hvis barnet skulle bestemme, ville vi tilberede mad dagen lang “on-demand”. 

Derfor er det dit ansvar at planlægge dagens måltider.

For mange slutter dagen med aftensmad, men man kan sagtens vælge at servere endnu et måltid.

Godnatmad skal ikke være spændende. 

Det skal være trygt og simpelt. 

“Filling but not thrilling” som Ellyn Satter (kvinden der står bag Ansvarsfordelingen omkring børnenes mad og måltider) ville sige.

Det skal være noget, barnet kan forholde sig til, selvom det er træt. Og det skal være noget, du gider at finde frem på et tidspunkt, hvor du formentlig hellere vil have barnet i seng og selv ramme sofaen.

Her i huset står valget altid mellem en banan eller havregryn (og der er fuld tilfredshed med valgmulighederne)

Og nej, jeg oplever ikke, at godnatmad påvirker lysten til at spise ved aftensmåltidet. 

Måske tværtimod. 

Det giver ro og fjerner presset fra måltidet.

Jeg ved, at børnene ikke går sultne i seng, og ligeså gør de.

De skal heller ikke være bekymrede for, om jeg en aften siger nej, for natmaden er en del af aftenrutinen hos os.

Det giver os som forældre ro i maven og vished om, at barnet er klar til en lang nat uden mad. Så slipper du også for at stå med et “jeg er sulten”-barn under tandbørstningen eller godnathistorien (eller når lyset er slukket).

Kan man servere rester fra aftensmaden som godnatmad?

Både og. Det kommer an på barnet. Nogle børn vil se det som en “straf”, hvis det er den samme mad, der kommer på bordet, og så er det hverken trygt eller rart.

Voksne har det med at se aftensmaden som dagens hovedmåltid. Det er sjældent tilfældet for børn. Mange børn spiser deres “hovedmåltid” ved frokosten eller ved dagens mellemmåltider. Der er ikke noget, der er mere rigtigt end andet, så længe man som forælder finder ud af at være i det, hvis barnet ikke spiser, som man forventer.

Du må i øvrigt også godt beslutte, at der ikke er mad efter aftensmåltidet. Du kender dit barn bedst.

 
Det er dig, der planlægger dagens måltider og giver barnet mulighed for at spise og lytte til sin krop. Faste, trygge rammer — det er noget, børn kan lide. Læs mere i Lad dit barn spise intuitivt

Kh Karina