Sådan får I ro omkring barnets spisning

Når du gerne vil have ro omkring maden og måltiderne og samtidig sikre, at dit barn får dækket sit ernæringsmæssige behov, findes der en gennemtestet og valideret metode, der hjælper dig — og dit barn.

Det er: “Ansvarsfordelingen omkring børnenes mad og måltider”

Det afgørende og springende punkt er, at du som forælder faktisk skal gøre mindre og ikke mere.

Du skal tage ansvar for den del, du kan og skal — og så skal du finde tillid til, at dit barn er i stand til at tage sin del af ansvaret. 

Hvordan det ser ud, hvordan du gør — og hvorfor — det forklarer jeg meget mere om i denne artikel

Hvis du tænker “mit barn kan da ikke tage ansvar for dets spisning” — så tænk tilbage på spædbarnet, der suverænt “dikterer”, hvornår det har brug for mad (og hvor meget). 

Den evne har dit barn stadig. Den kan dog være forstyrret af, at vi som forældre (i bedste mening) forsøger at kontrollere, hvad og hvor meget der bliver spist. 

Det kommer alt sammen af et godt hjerte — men det gør ikke noget godt for barnets spisning. Det bedste for barnet er, at det får ansvar for det, der var meningen, at det skulle have ansvaret for — samtidig med, at du sætter rammerne for maden og måltiderne. 

Der er nemlig ikke andre end barnet, der kan mærke, hvad barnets krop har brug for ved de enkelte måltider.

Derfor må vi som forældre være bevidste om ansvarsfordelingen omkring børnenes mad og måltider:

Som forælder har du ansvaret for, hvad der bliver serveret, hvor og hvornår, mens det ene og alene er op til dit barn, hvad og hvor meget der bliver spist (og dvs. i princippet også OM, der bliver spist).

Måske du kender til denne ansvarsfordeling, måske du har hørt om den og er nysgerrig på at vide mere, måske du slet ikke kender til modellen, men oplever frustrationer eller bekymringer omkring dit barns spisning?

Uanset hvad, er du kommet til det rette sted, hvis du ønsker at skabe større ro omkring dit barns spisning

Metoden: Ansvarsfordelingen omkring børnenes mad og måltider

“Satter’s Division of Responsibilities in Feeding” er udviklet af den amerikanske diætist og familieterapeut Ellyn Satter. Der er ikke noget nyt over tilgangen, tværtimod. Den er formuleret helt tilbage i 1983 og bygger på et solidt både praktisk og teoretisk erfaringsgrundlag.

Jeg er som den første og p.t. eneste i Danmark certificeret fra Ellyn Satter Instituttet i USA. Det betyder, at jeg har modtaget den rette og nødvendige træning i Ellyn Satters modeller omkring børns og voksnes spisning, og jeg arbejder som autoriseret klinisk diætist for at udbrede kendskabet til især ansvarsfordelingen omkring børnenes mad og måltider. 

Jeg har på mine egne tre børn oplevet, hvilken forskel det gør, når man som forælder respekterer ansvarsfordelingen omkring børnenes mad og måltider. Derudover har jeg arbejdet med mange familier, der glade melder tilbage, hvordan stemningen omkring bordet lettes, og den bekymring og frustration, der ellers kan præge måltiderne, langsomt forsvinder med indførslen af ansvarsfordelingen.

Hvorfor giver det mening at respektere ansvarsfordelingen?

Vi ønsker alle sammen sunde børn. Ingen tvivl om det. Mange sætter (måske ubevidst) lighedstegn mellem grøntsager, “sund” mad og sundhed, og derfor kan det være frustrerende, hvis barnet gang på gang fravælger grøntsagerne og generelt spiser anderledes, end vi forventer og tænker, at de har brug for at spise. 

I forsøget på at hjælpe og gøre det så godt som muligt, kan vi dog komme til at modarbejde det, vi ellers drømmer om; nemlig børn i trivsel.

Hvad vil det sige at være en “god spiser” — og hvad betyder det for dig som forælder? 

• Børn der er “spisekompetente”, som Ellyn Satter beskriver det, har en positiv attitude overfor mad, de kan lære at spise ny mad og intuitivt spise den mængde, de har brug for. 
• Som forælder må du acceptere, at dit barn godt kan have en del af ansvaret og finde ro i det.
• Det tager noget af presset omkring måltidet og giver dig mulighed for at undgå frustration og stress omkring dit barns spisning.

For mange forældre er det nyt og en lettelse at finde ud af, at de ikke har ansvaret for at få barnet til at spise.

Ansvarsfordelingen omkring børnenes mad og måltider kræver en helt fundamental forståelse: 

Du kan ikke styre, hvad eller hvor meget dit barn spiser. 

Og det er OKAY.

Kroppens visdom

Børn er vægtneutrale og har tillid til deres krop — i hvert fald indtil, de vokser op og lærer noget andet. 

To ting, der er helt essentielle for at kunne respektere ansvarsfordelingen:

Børn er vægtneutrale. 

Børn har tillid til deres krop. 

Børn er generelt i god kontakt med kroppens behov. Tænk igen på spædbarnet, der spiser “on demand” og ved præcis, hvor meget det har behov for.

Børn er gode til at lytte til kroppens signaler. Vi må finde tillid til den evne.

Forudsat, at vi som forældre tilbyder mad regelmæssigt og forudsigeligt over dagen og giver barnet ansvaret for, hvad og hvor meget der bliver spist, så vil barnet være i stand til at spise det og den mængde, det har brug for — for at vokse på den måde, der var meningen for netop det barn. Det kan være på den store, fede midterkurve, gennemsnittet (som typisk giver forældre ro i maven), men det kan også være ved en høj eller lav vægtkurve. Læs mere i Derfor skal du ikke sætte dit barn på kur

Jeg kan godt forstå, hvis din første tanke er, at dit barn ville leve af Nutella-madder og hvidt toastbrød, hvis du giver dem ansvaret. 

Men husk — du sætter rammerne. 

Det gælder både, hvornår der er mad, og hvad der bliver serveret. Når det er sagt, kan det være en god idé at inkludere Nutella-madder, hvis det er det, dit barn har interesse for. Læs mere i Derfor kan du roligt lade dit barn spise af Halloween slikket

Det står dog i skarp kontrast til den information, vi oftest møder om sundhed og ernæring. 

Information, der tager afsæt i kontrol og mistillid til kroppen. Hvor den gængse opfattelse er, at vi er afhængige af udefrakommende kontrol bl.a. for at modstå “fristelser”, idet vi ikke er i stand til at regulere vores madindtag i tråd med kroppens behov.

Lytter du til din egen krops behov?
Vær opmærksom på, at det kan være svært at stole på dit barns evne til at spise på kroppens behov, hvis du ikke har tillid til din egen spisning. Derfor kan det give mening at arbejde med din egen spisning først, hvis du har et barn med spiseproblemer.

Ansvarsfordelingen forebygger forstyrret spisning

Vores fornemmeste opgave må være at sikre, at børn vokser op med et godt og naturligt forhold til sundhed, mad og krop. At børn lever med et ukompliceret forhold til mad og vægt så længe, det overhovedet er muligt! 

Jeg har alt for mange gange set, hvordan et forstyrret forhold til mad gør alt andet end godt, og hvordan spiseforstyrrelser hos børn invaliderer.

Vores store fokus på sundhed, og hvad vi skal og bør spise og ikke spise er ineffektivt. Det medfører skyld og skam og er ikke noget godt fundament at vokse op med. Vi må hjælpe vores børn til at vokse op og have det godt med at spise — og nyde at spise.

Læs mere i Lad dit barn spise intuitivt

Ansvarsfordelingen i forskellige aldre

Ansvarsfordelingen omkring børnenes mad og måltider ændrer sig i takt med barnets alder.

Spædbarnet

For spædbarnet gælder det, at forældrene er ansvarlige for, hvad der bliver serveret. I praksis betyder det valget mellem modermælk og modermælkserstatning. Barnet er ansvarlig for alt andet, dvs. hvor meget der bliver spist, hvornår der bliver spist og hvor.

6-12 måneder

I barnets 2. halvår begynder barnet at tage del i familiens måltider og skal dermed lære at spise fast føde. I overgangen fra mælk til mad ændrer ansvarsfordelingen sig stille og roligt; indtil nu har barnet bestemt hvornår, der er mad, hvor der bliver spist og hvor meget, der bliver spist. 

Nu begynder forældrene stille og roligt at tage ansvaret for hvor og hvornår, der er mad. 

Mælken udgør dog fortsat barnets primære kilde til næring. 

Barnet bestemmer stadig ene og alene, hvor meget der bliver spist — både når det gælder mad og mælk.

Fra ca. 1 år

Når barnet fra cirka 1-års alderen indgår fuldt i familiens måltider, gælder ansvarsfordelingen som vi kender den bedst: Nemlig at forældrene har ansvaret for, hvad der bliver serveret, hvor og hvornår, mens barnet har ansvaret for, hvad der bliver spist og i hvilken mængde.

Det lyder simpelt, men det er det sjældent i praksis. 

Det er ikke nogen nem opgave at give børn mad. 

Vi vil så gerne gøre det godt og sikre, at vores børn får det, de har brug for. 

Men det er ikke vores opgave at få vores børn til at spise. Punktum. Heller ikke at få dem til at spise noget bestemt eller en bestemt mængde.

Større børn

På et tidspunkt når barnet en alder, hvor det godt kan begynde at få ansvaret for dele af det, der ellers har været forældrenes opgave omkring maden.

Det kan være, at barnet kommer hjem fra skole og selv skal finde eftermiddagsmad. Det kan også være, at barnet begynder at handle for egne penge. På et tidspunkt flytter barnet hjemmefra.

Med ansvarsfordelingen ruster vi barnet til netop den opgave. Vi skaber et stærkt fundament, så de selv er i stand til tage det fulde ansvar for maden og måltiderne.

Vi tager den lige igen: 

Det er ikke vores opgave at få børn til at spise. 

Det er ikke vores opgave at få børn til at spise noget bestemt. 

Det er ikke vores opgave at få børn til at spise en bestemt mængde.

Skab ro ved hjælp af “safe foods”

Vi må tage hensyn til de enkelte familiemedlemmers behov uden at lave mad på bestilling. Uden at begrænse menuen til den mad, dit barn allerede accepterer. Der skal også være dage, hvor det er forældrenes præferencer, der bestemmer menuen.

Det betyder, at når du planlægger måltidet, så sørger du for, at der er noget på tallerkenen, som du ved, at dit barn er vant til og tryg ved at spise. Når safe foods indgår som en del af måltidet, føler barnet sig ikke presset til at spise, og stemningen omkring bordet påvirkes i positiv retning. På sigt vil dette medvirke til, at barnet vil være mere tilbøjelig til at udforske nye (eller endnu utrygge) dele af måltidet. 

I mange hjem er måltiderne noget af det mest stressende og frustrerende i løbet af dagen. Vi vil så gerne have, at vores børn spiser godt og varieret, fordi vi ved, at det er godt for dem. Derfor kan det være vildt frustrerende, hvis barnet ikke gider spise, som vi tænker er godt. 

Ansvarsfordelingen kan hjælpe dig med at fjerne bekymringerne omkring dit barns spisning og gøre måltiderne til en rar stund for alle i familien — og det er første step til at sikre, at dit barn kommer til bords og tager ansvar for sin del.

Tillid vs. kontrol

Der er én ting, der er helt essentiel i modellen, og som jeg gerne vil fremhæve, nemlig TILLID. 

Vi må have tillid til, at barnet tager ansvar for sin del med at spise, når vi tager ansvar for vores del — og kun vores del.

Det betyder, at vi må undlade at forsøge at kontrollere barnets spisning. 

Noget vi ofte kommer til af ren og skær kærlighed. Måske fordi vi selv er vokset op med det, måske fordi det er så fremherskende i samfundet generelt:

”Jeg må sikre, at han spiser noget…”

”Hun kan da ikke leve af […]…”

“Jeg må sikre, at han ikke spiser for meget…”

”Hun skal jo spise grøntsager…”

De fleste forældre har hørt sig selv sige noget i stil med: “Tag lige to bidder mere, så må du rejse dig”, “Du får en frikadelle mere, når du har spist din broccoli”, “Der er kun dessert, hvis du spiser din aftensmad” osv. 

Det kan godt være, at den slags “virker” og fysisk får barnet til at spise mere eller at spise sine grøntsager, men det er ikke effektivt på den lange bane. 

Det styrker ikke dit barn. 

Det beskytter ikke evnen til at lytte til kroppens behov. Det gør tværtimod barnet afhængig af udefrakommende kontrol. Og det efterlader dig frustreret og udmattet… og dit barn ligeså.

Det bedste du kan gøre, næste gang du sætter dig ved bordet:
Server maden for dit barn — og koncentrer dig så om din egen mad — og vær til stede med dit barn — uden at kommentere eller fokusere på hvor meget og hvad, der bliver spist. 

Vi behøver ikke at “lege” maden i barnet. 

Vi behøver ikke at lave for få frikadeller for at sikre, at barnet spiser varieret eller ikke spiser ”for meget”. 

Vi behøver ikke at skabe særlig interesse for grøntsagerne. 

Vi behøver ikke at anvende omvendt psykologi eller andre strategier for at få noget bestemt mad eller bestemte mængder i barnet.

Vi kan slappe af, nyde vores egen mad og have tillid til, at barnet nok skal lære at spise varieret — ISÆR, hvis vi undlader at forstyrre deres spisning med vores egne tanker om må, skal og bør omkring maden.

Forælder, du har et vigtigt ansvar

Det kan godt virke som om, at du skal gøre “ingenting” og bare lade stå til. 

Det er ikke tilfældet.

Som forælder er du ansvarlig for at få mad på bordet.

Hver dag.

5-6 gange om dagen — i en rimelig forudsigelig og fast måltidsstruktur.

Det er bestemt ikke at gøre ingenting!

Du tager tværtimod tydeligt lederskab omkring maden og sætter nogle klare rammer, som barnet kan forholde sig til — samtidig med, at barnet får fuld autonomi til at spise den mængde, der er rigtig for dem. 

Det er noget, der kommer barnet til gode på den lange bane.

Virker det?

Det kan være, at du egentlig er enig i ovenstående og at du har lyst til at give det et forsøg — men det kan også være, at du er skeptisk.

Ansvarsfordelingen omkring børnenes mad og måltider bygger på årtiers forskning og praksiserfaring, og har i øvrigt en valideret test bag sig. Der er en mening med “planen” — ikke blot med tanke på barnets generelle ernæringstilstand, men også ift. at sikre et ukompliceret og godt forhold til det at spise i længst mulig tid.

“Satter’s Division of Responsibilities in Feeding” anses for at være best practice af flere store organisationer, der har med ernæring til børn at gøre, herunder The Academy of Nutrition and Dietetics, The American Academy of Pediatrics, Head Start, WIC: the Special Supplemental Nutrition Program for Women, Infants, and Children, USDA Food and Nutrition Service og ikke mindst Expert Committee on Child Obesity (1).

Modellen har en valideret test bag sig, der for de 2-6-årige børn viser, at børn har en lavere ernæringsrisiko, når deres forældre respekterer ansvarsfordelingen. Med andre ord: børnene får det, de har brug for, når vi tager ansvar for vores del (og kun vores del).

Ellyn Satters arbejde har fået alt for lidt opmærksomhed i Danmark, men det er heldigvis ved at ændre sig. 

Hvornår er det for sent at indføre ansvarsfordelingen?

Selvom du måske allerede har presset, tvunget, lokket og leget maden i dit barn i allerbedste mening — kan du stadig give ansvarsfordelingen et forsøg. Det er ikke for sent. 

Hvis du gerne vil respektere ansvarsfordelingen mellem dig og dit barn, når det kommer til dagens mad og måltider, får du her en række forslag til at komme godt fra start:

➡️ Afhængig af dit barns alder, kan du italesætte, at du godt ved, at du har blandet dig for meget. Fra nu af vil du sørge for, at der kommer mad på bordet med jævne mellemrum, og at barnet selv må bestemme, hvad og hvor meget der bliver spist.

➡️ Hvis du har en partner, så sørg for, at I er på samme side. Fortæl gerne om planen til bedsteforældre eller andre, I spiser sammen med ofte.

➡️ Vær forberedt på, at tingene ofte bliver værre, før de bliver bedre. Hvis dit barn er småtspisende, vil det formentlig blive mere småtspisende. Hvis dit barn spiser uden stopklods, vil det formentlig spise endnu mere. Hvis dit barn er tilbageholdende overfor grøntsager, vil det formentlig styre HELT uden om grøntsagerne.

I en periode. 

Det VIL ændre sig.

Det kan godt tage tid, men det vil lykkes, når barnet forstår og stoler på, at du mener det, du siger; at barnet selv må bestemme og lytte til sin krop 👏

Husk at holde fokus på den lange bane. Du er i gang med at give dit barn vigtig læring til resten af livet. Det kræver is i maven og tillid til planen — og jeg hepper på dig 💪

Kh Karina

(1) www.ellynsatterinstitute.org