Lad dit barn spise intuitivt

Det er ikke nogen nem opgave at være ansvarlig for børns mad og måltider. Det kan nemt føles som om, at alle andres børn spiser virkelig godt og varieret, mens ens eget barn konstant fravælger grøntsagerne eller udelukkende går efter det hvide brød og de søde sager.

Det gør det ikke nemmere, at der i samfundet er mange forventninger til, hvordan man skal spise — hvad man skal servere og ikke servere — og i hvilke mængder. 

For ikke at tale om holdninger til, hvordan man skal se ud (men det er en anden sag). 

Som forælder er det nemt at føle sig overvældet. Især hvis man har et barn, der ikke spiser eller vokser ”efter bogen”. 

Som familiediætist er jeg optaget af, hvordan vi kan sikre nærende og nærværende måltider, og at vores børn får det, de har brug for — uden at dagens måltider bliver en stressfaktor eller en dårlig oplevelse for hverken børn eller voksne.

En stor del af mit arbejde handler om at hjælpe forældre med at finde ro omkring deres børns spisning. Det skal der nemlig til, hvis børnene skal kunne gøre det, de gør bedst; at spise intuitivt og vokse på den måde, der er rigtig for dem.

Hvad vil det sige at spise intuitivt?

Børn fødes med evnen til at spise intuitivt. Det betyder, at de regulerer deres indtag af mad i et tæt samspil med deres aktivitetsniveau, vækst, forbrænding og ikke mindst udbuddet af mad. 

Det betyder, at børnene over tid vil sørge for at få det og den mængde mad, de har brug for, sådan at de vokser på den måde, naturen har tiltænkt det 

– forudsat, at du tager ansvar for din del som forælder (og kun din del – men det vender jeg tilbage til). 

Børnenes indtag af mad kan være svingende fra dag til dag og fra måltid til måltid. 

Nogle dage spiser barnet tæt på ingenting, og andre dage spiser det mere end dig.

Det er helt normalt og i virkeligheden et tegn på, at barnet spiser ud fra egne behov.

Det er en evne, som vi efter min mening må gøre alt for at beskytte og bevare — for barnets skyld. 

Den evne rækker nemlig så meget længere end ”korrekt” ernæring.

Voksne er typisk fascinerede af børns evne til at spise intuitivt (måske fordi mange voksne er kommet langt væk fra den evne og nærmere er styret af udefrakommende faktorer og tanker om ”skal og bør”?).

Vi må undlade at trække vores ”voksenperspektiver” ned over børnenes spisning.

Børn spiser anderledes end voksne

Børn spiser anderledes end voksne, og det er okay. Det er faktisk en god ting, for de spiser intuitivt, og det er helt uden at skulle lære det. 

Det betyder også, at vi må undlade at forsøge at kontrollere barnets spisning, og det er ellers noget, vi ofte kommer til — af ren og skær kærlighed. 

Jo mere vi forsøger, jo mere vi prøver at påvirke barnets spisning, jo ”værre” går det som regel. 

Jo sværere bliver måltiderne. 

Jo mere stritter barnet imod.

Ansvarsfordelingen 

Vi kan finde ro og tillid til børnenes evne til at spise intuitivt. Vi kan stole på, at de tager ansvar for deres del, hvis vi tager ansvaret for vores del. 

”Satter’s Division of Responsibilities in Feeding” eller ansvarsfordelingen omkring børnenes mad og måltider er skabt af den amerikanske diætist og familieterapeut Ellyn Satter i 1983. Med ansvarsfordelingen er der særligt ét formål, der står klart; at beskytte barnets evne til at spise intuitivt.

Hvis du endnu ikke er stødt på ansvarsfordelingen, kommer den her:

Ellyn Satters ansvarsfordeling omtales og anvendes over hele verden. I USA anses den tilmed for at være ”best practice”, når det kommer til børns spisning — og med god grund. Tilgangen er nemlig baseret på årtiers både teoretisk og praktisk erfaring omkring børns spisning. 

Og så er tilgangen i øvrigt gennemtestet, og man ved, at børn, hvis forældre respekterer ansvarsfordelingen, har en lavere ernæringsrisiko. 

Med andre ord; Når vi som forældre tager tydeligt lederskab for vores del af måltidet og samtidig giver barnet fuld autonomi omkring deres del — så sørger børnene for at få det, de har brug for.

Lad mad være mad

Ovenstående kan være sværere end som så. Det kræver nemlig, at vi er i stand til at forholde os neutralt til mad og vægt. 

Det handler om at lade ”mad være mad” og dermed servere al slags mad og lade barnet om at spise uanset, om det er toastbrød med pålægschokolade eller gulerødder. 

Det handler om at lade dit barn vokse på den måde, der er rigtig for netop dit barn — uanset om det er på en høj eller en lav kurve.

Ansvarsfordelingen omkring børnenes mad og måltider er ikke en metode til at få dit barn til at spise grøntsager eller at undgå “vægtproblemer” (Læs mere i Derfor skal du ikke sætte dit barn på kur).

Det kan godt være, at du synes, dit barn spiser ensformigt eller spiser utilstrækkelige mængder af det ene og for meget af noget andet… Det gør de fleste børn i kortere eller længere perioder, og det er okay.

Vi skal lære at slappe af, nyde vores egen mad og have tillid til, at barnet nok skal spise varieret med tiden. 

Og det lærer barnet bedst, når vi undlader at forstyrre dets spisning med vores egne tanker om må, skal og bør…

Faktisk er det nemlig lige præcis den slags tanker, der kan gøre det rigtig svært at have gode og nærende familiemåltider.

Familiemåltider og kærlige rammer

Familiemåltider er en hjørnesten, når det kommer til børns trivsel og evne til at spise intuitivt. 

Med struktur på dagens måltider kan vi spise sammen som familie, komme til bordet med appetit, have interesse i maden og spise, indtil behovet er stillet. Det er svært at gøre, hvis man har småsnacket dagen igennem, hvilket mange børn ville komme til, hvis de selv kunne vælge.

Og ja, nogle gange spiser børn mindre, end de havde brug for ved måltiderne. 

Andre gange spiser de måske mere, end de havde brug for. 

Måske du selv har det på samme måde? 

Det er både helt normalt og helt okay. 

Vi ønsker naturligvis ikke kropumulige børn, der er blevet oversultne, og derfor slet ikke kan hænge sammen.

Det er netop derfor, at vi sætter rammerne for dagens måltider.

Vi sørger for en måltidsstruktur, der støtter op om barnets behov for mad over dagen. 

Afhængig af barnets alder er det måske måltider hver 2.-3. time (tilpasset dagens aktiviteter). 

Og derfor er det helt okay og faktisk rigtig fint at sige “Nu er der mad” eller “Vi har lige spist, der er mad igen, når vi har leget”, eller hvad I nu laver. 

På den måde støtter du lige præcis op om barnets evne til at lytte til kroppen.

Det kræver is i maven og tillid til planen — i det lange løb er det dog den forældrestil, der støtter op om barnets evne til at spise den mængde, det har brug for, for at vokse på den måde, der er rigtig for lige netop dét barn.

Derudover lærer børn (over tid) at spise den mad, deres forældre spiser, og op gennem årene, vil børnene udvikle sig og lære omkring deres spisning — ligesom med så meget andet.

Det kan godt virke som om, at du skal gøre “ingenting” og bare lade stå til…

Det er dog ikke tilfældet. Som forælder er du ansvarlig for at få mad på bordet. Hver dag. 5-6 gange om dagen i en rimelig forudsigelig og fast måltidsstruktur. Det er bestemt ikke at gøre ingenting! Du tager tværtimod tydeligt lederskab omkring maden og sætter nogle klare (men kærlige) rammer for barnet — samtidig med, at barnet får fuld autonomi til at spise den mængde, der er rigtig for barnet. 

Det er noget, der kommer barnet til gode på den lange bane.

Kh Karina

P.S. Hvis du vil vide mere om intuitiv spisning for voksne, kan jeg anbefale dig at dykke ned i disse ressourcer:

• Intuitiv spisning- og kropsbillede vejleder Anne Mette Strufves blogindlæg om intuitiv spisning
• Diætist Inger Bols’ bog Intuitiv spisning – vejen til vægtneutral sundhed