Kom godt i gang: Babys rejse fra mælk til mad

Hvornår, hvordan og hvad du skal gøre — og 3 helt konkrete ting der afslører, om dit barn er klar til at starte med overgangskosten

Skal man starte ved 6 måneder? Er “food before fun just for fun”? Har baby brug for jerntilskud? Hvad skal jeg servere? Og hvordan? Der kan opstå mange spørgsmål, når den lille nærmer sig alderen for at have brug for andet end mælk…

Jeg har været igennem det tre gange, den ene gang med tvillinger, og det giver et ret godt indblik i, hvor forskellige børn er — og hvordan det, der fungerer for den ene, ikke nødvendigvis fungerer for den anden.

Derudover har jeg som børnediætist mange børn mellem hænderne hver evig eneste dag og deraf stort indblik i, hvornår der er grund til bekymring.

Spædbarnet spiser helt intuitivt på kroppens behov, og vi har generelt tillid til den evne

Når spædbarnet udtrykker behov for mad, siger vi ikke “nej, du har du vist fået nok”, og omvendt ved enhver spædbarnsforælder også, at det ikke nytter noget at forsøge at få et spædbarn til at spise mere, hvis det rent faktisk har sagt stop.

Vi har tillid til spædbarnet — vi tror på, at det ved og fortæller os, hvornår det er tid til at spise — og hvornår det er slut.

Den tillid skal vi bibeholde — også når barnet bliver ældre

Når tiden kommer til at introducere overgangskost, er målet ikke at komme hurtigt i gang med maden, eller at få barnet til at spise “godt” — nej, det handler om at støtte barnet i at bevare evnen til at lytte til kroppen og dens behov.

Og så kan det godt være, at det foregår på en anden måde eller i et andet tempo, end man som forælder forestiller sig forud for rejsen.

Mange forældre overvejer, hvad der er “bedst”, når det handler om at introducere baby til andet end mælk. Mulighederne og holdningerne er mange. Både til hvornår man starter, hvad man serverer, og hvordan man serverer det.

Her får du svar på, hvornår det er tid til at starte overgangskost, hvordan du starter, og hvad du kan servere til at starte med

Hvornår skal man starte med overgangskost?

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn udelukkende får mælk i de første 6 måneder, hvis de ellers trives. Starter man inden, barnet er 6 måneder, hedder det dog tidligst ved 4 måneder.

Hvis du og dit barn trives, er der ingen grund til at introducere mad før 6 måneder. Nyd hellere mælkeperioden — tiden med opvask, rengøring og mad over det hele skal nok komme…

Amning eller modermælkserstatning er den vigtigste kilde til næring for det lille barn. Sundhedsstyrelsen anbefaler at fastholde amning eller modermælkserstatning til barnet er 12 måneder, og WHO anbefaler amning i 2 år (i alle lande).

Se på barnet frem for alderen

Det kan være forvirrende, når man på én og samme gang får at vide, at barnet bør være omkring de 6 måneder, når man begynder på overgangskost, og samtidig får at vide, at man skal hurtigt i gang, hvis man først starter ved 6 måneder.

Børn udvikler sig forskelligt, og nogle børn vil være klar lidt før og andre lidt efter 6 måneder.

Det essentielle er at se efter tegn på, at barnet er udviklingsmæssigt parat til at spise andet end mælk.

I stedet for at tælle måneder, kan man se efter, om barnet:

➖ kan sidde med støtte (enten i en højstol eller på skødet)

➖ kan holde sit hoved, følge maden med øjnene og åbne munden for maden

➖ kan begynde selv at tage maden fra bordet med hænderne og forsøge at putte den i munden

Husk at alle delene skal være gældende, før I går i gang (… og start endelig ikke med fast føde, fordi du håber på bedre nattesøvn, for det er sjældent sådan, det går!)

Men det er ikke så firkantet — og det behøver heller ikke at være så kompliceret.

Ansvarsfordelingen ved overgangskost

Ansvarsfordelingen omkring børnenes mad og måltider ændrer sig i takt med barnets alder.

Når barnet starter overgangskost, ændrer ansvarsfordelingen sig fra, at forældrene har valgt, hvad der blev serveret (dvs. i praksis valget mellem modermælk og modermælkserstatning), mens barnet har haft ansvaret for ALT andet, dvs. både hvor og hvornår der var mad, og hvor meget, der blev spist.

I barnets 2. halvår begynder barnet at tage del i familiens måltider og skal dermed lære at spise den samme mad som resten af familien.

🌟 I barnets 2. halvår begynder forældrene stille og roligt at tage ansvaret for hvor og hvornår, der er mad

🌟 Mælken udgør fortsat barnets primære kilde til næring

🌟 Barnet bestemmer stadig ene og alene, hvor meget der bliver spist — både når det gælder mad og mælk

Overgangen fra mælk til mad handler dermed ikke om mængder eller om at fjerne mælken hurtigst muligt (selvom det kan føles sådan), men om at give barnet mulighed for at lære at spise og nyde rejsen imens.

Med indtil flere måltider hver evig eneste dag er det essentielt, at barnet forbinder måltiderne med noget godt og noget rart.

Det er nu, at fundamentet for barnets livslange forhold til maden lægges, og dét er langt vigtigere end, hvor hurtigt barnet lærer at spise forskellig mad

Tilbyd den nye mad til barnet

Kodeordet ift. overgangskosten er at TILBYDE.

Du kan ikke gøre mere end at tilbyde maden med ro og tålmodighed.

Introducer gerne baby for en masse forskellige smagsoplevelser og teksturer, og gør det gerne, når baby er mæt og tilfreds, så overskuddet er størst.

Vi kan hverken tvinge eller sulte børn til at blive klar eller til at få appetit på maden.

Vi kan tilbyde maden med ro og tålmodighed og holde fokus på gode oplevelser omkring maden.

Børnene skal LÆRE at spise, ligesom de skal lære så meget andet (fx at gå og tale, hvor vi generelt accepterer en langt større forskellighed blandt børn).

Så fortvivl ikke, hvis dit barn er længere tid om at acceptere fast føde end de andre børn i mødregruppen. Hvis du respekterer barnets nej, er der langt større chance for succes — både ved næste måltid og på den lange bane.

Skal barnet mades — eller skal det spise selv?

Når barnet er omkring 6 måneder og viser alle tegn på at være klar til fast føde, melder der sig endnu et stort spørgsmål for mange — nemlig om man skal made barnet eller lade barnet spise selv?

Mange spørger måske sig selv, hvad der er bedst?

Det behøver heldigvis ikke at være enten/eller.

Det er muligt at respektere barnets signaler og den ansvarsfordeling, der er omkring barnets spisning, uanset om du vælger at made dit barn eller at lade det spise selv – eller noget midt imellem.

Har du hørt om BLW — og er det noget for dig og dit barn?

Baby-Led Weaning (BLW) er direkte oversat “babystyret fravænning af bryst”. Du kan læse om tilgangen i bogen “Jeg kan godt selv” af Patricia DeCosta og Lærke Morell.

Med BLW får barnet lov til at fornemme og sanse maden i eget tempo, og det er 100% barnet, der vælger, hvad der bliver spist og i hvilken mængde.

Det stemmer rigtig godt overens med ansvarsfordelingen, og derfor tror mange, at det må være ”bedst” ift. at sikre madglæde og en baby, der får det, der er brug for.

Du kan dog sagtens made dit barn og stadig respektere ansvarsfordelingen. Ofte viser de små ret tydeligt, om de er med i måltidet eller ej.

Det er helt normalt, både at barnet siger fra efter 1-2 smagsprøver, og at barnet accepterer maden fra første mundfuld.

Hvilken madrejse passer til jer?

Hvad der er “bedst”, afhænger af det enkelte barn, den enkelte familie og de enkelte omstændigheder.

Jeg vil ikke gøre mig til dommer for, hvorvidt det ene eller det andet er bedst. Jeg tror, det kommer an på det enkelte barns temperament og udvikling (og forældrenes), og den bedste måde må være den måde, der passer til den enkelte familie.

Tilgangen skal passe til dit barns udvikling og behov. Du skal være tryg ved det. Det smitter positivt af på dit barn.

Og børn er forskellige — derfor er deres madrejse det også.

Jeg mener ikke, at det det ene udelukker det andet, og mange familier ender et sted midt i mellem. Der er så meget omkring de små, hvor man ikke kan sætte to streger under og sige, at SÅDAN gør man — og det kan være til både stor frustration og stor lettelse for den enkelte.

Se efter barnets signaler

Uanset, om du mader barnet, eller lader barnet spise selv, er det vigtigt at være opmærksom på barnets signaler og huske, at det ikke handler om mængder.

💛 Hvis barnet vil have hjælp til skeen, så hjælp
Du kan fx holde skeen lidt foran barnets mund, så barnet skal læne sig frem og dermed acceptere maden, frem for at skeen kommer “overrumplende”

💛 Hvis barnet vil sidde med noget i hånden, så lad det sidde med noget i hånden
Der ligger meget læring i at få lov til at udforske og sanse maden, også selvom den slet ikke kommer i munden

Hvad skal du servere som overgangskost?

Det kan være enormt skræmmende og uoverskueligt at komme i gang med “rigtig mad”, men hvis I starter, når baby er 6 måneder, kan baby faktisk nærmest spise familiens mad, og du skal derfor ikke tænke i “særkost”.

Det handler om at forholde sig til tilberedningsmetoder, konsistenser og udskæringsmetoder – så det er sikkert for barnet at spise.

Og så er der nogle få ting, du skal helt udelade fx honning, og andet hvor mængden spiller en rolle fx rosiner, kanel og nitratholdige grøntsager. Det kan du læse mere om i Sundhedsstyrelsens pjece Mad til små

Tag udgangspunkt i mad, du selv har lyst til at spise

Gør det simpelt og let for dig selv.

Tag fx udgangspunkt i den mad, du selv spiser.

Og hvis du gerne vil lave mos/grød til din baby, så lav en stor portion og kom i små bøtter i fryseren – så det er nemt, selv hvis baby kun smager på maden.

Du kan sagtens servere grød og mos til barnet, der skal spise selv. Du kan “preloade” en ske eller lade barnet spise med fingrene.

Igen:
Det handler ikke om mængder: Der er så meget læring i måltidet, selv hvis maden ikke ender i maven.

Skal barnet have jerntilskud?

Tidligere anbefalede Fødevarestyrelsen, at alle børn i 6-12-måneders alderen fik et dagligt tilskud af jern.

Det gør de ikke længere, nu anbefales det at servere en jernholdig overgangskost

(OBS! Hvis dit barn er født for tidligt eller er født med en lav fødselsvægt, gælder andre anbefalinger, så der skal du holde dig til det, du har fået at vide fra lægen eller sygehuset)

En jernholdig kost indeholder:

🍗 animalske produkter (æg, kød, indmad, fjerkræ og fisk)

🌾 kornprodukter (fx havregryn, hirseflager og groft brød)

🥦 grøntsager (fx broccoli, spinat, grønkål og kartofler)

🌱 tørrede frugter (fx rosiner, figner, abrikoser)

🌰 bælgfrugter (linser, kikærter og bønner)

🥜 samt kakao, mandler, nødder og kerner (fx nøddesmør)

Der er forskel på, hvor godt kroppen optager jern fra henholdsvis animalske og vegetabilske kilder, og du kan fremme optagelsen ved at servere C-vitamin sammen med den jernholdige mad fx et kyllingelår med peberfrugt eller frugtmos på toppen af en havregrød.

“Food before one… is just for fun”

— eller hvad? Har du også hørt det udtryk og tænkt på, om det passer?

Kort sagt handler udtrykket om, at man ikke skal tænke så meget over børns spisning før 1-års-alderen.

Er der noget om det?

Både og.

Jeg kan godt lide udtrykket, for overgangen til fast føde ikke handler om mængder.

Måltiderne skal først og fremmest forbindes med noget rart, så jo, det skal være sjovt.

Men det er ikke KUN for sjov

💛 Dels er der nogle ernæringsmæssige hensyn, primært ift. barnets behov for jern, hvor det simpelthen er nødvendigt at tilføre næring udefra for at dække behovet.

💛 Dels tyder studier på, at en tidlig introduktion til allergene fødevarer (fx peanuts) for mange børn kan nedsætte risikoen for at udvikle allergi for fødevaren.

(Obs! Børn under 3-års alderen må ikke få hele eller hakkede peanuts. Du kan i stedet give peanutbutter, som kan tilføre smag og næring til fx en grød. Start med små mængder og hold øje med eventuelle reaktioner)

💛 Endelig er der udviklingsmæssige og sansemæssige hensyn, idet barnet har et biologisk drive til at spise og en faktisk helt naturlig interesse for mad, der skal understøttes

Det er derfor vigtigt, at barnet bliver præsenteret for forskellig slags mad, herunder forskellige smagsindtryk, farver og dufte i 6-12-måneders alderen og får lov til at blive fortrolig med maden. Det er desuden vigtigt, at der er en vis udvikling i teksturen på det, der tilbydes, så barnet får mulighed for at udvikle mundmotoriske evner.

Så selvom det ikke handler om mængder, eller hvor hurtigt overgangen fra mælk til mad sker, så er det af stor betydning, at barnet allerede inden 1-års-alderen stifter bekendtskab med familiens mad.

Barnet skal have lov at røre ved maden

Uanset om du mader dit barn, eller lader barnet spise selv, er det en god ide at lade barnet sidde med mad i hånden, når det er klar til det.

Tænk på alle de ukendte farver, former, teksturer, dufte og smage, der udfolder sig for barnet.

Det er vigtigt at være opmærksom på, at barnet ikke lærer de grøntsager at kende, der er blendet til uigenkendelighed, eller frugtmosen, der er serveret oven på grøden. Derfor er det altid en god idé at lade barnet have mad i hånden, som det får lov til at udforske i eget tempo.

Børn skal lære at spise, ligesom de skal lære så meget andet.

Derfor giver det god mening både at lade barnet sidde med en kogt gulerodsstang OG blende den i mosen.

For at barnet kan lære at spise og lære at håndtere forskellige konsistenser og teksturer, skal det have muligheden for at øve sig

Ofte forventer vi, at børnene skal kunne spise fast føde nærmest fra den ene dag til den anden, og i forhold til, hvor meget vi anser som almindelig adfærd, når det handler om udvikling af sprog og motorik, er vi ofte ret låste i forestillingen om, at børn skal spise, når de er 6 måneder.

Mad i hånden og sikkerhed

Mange synes, det er grænseoverskridende at lade sit barn sidde med mad i hånden og spise selv, for hvad hvis barnet får noget galt i halsen?

Det er enhver forælders mareridt, og derfor er det en rigtig god idé at sætte sig ind i, hvad man kan gøre for at mindske risikoen for fejlsynkning og kvælning.

Det ved jeg, at du allerede gør, for du læser med her 💛

➖ Barnet skal først og fremmest kunne sidde selv og selv føre maden op til munden

Derudover anbefales følgende:

➖ Lad ikke barnet spise uden opsyn

➖ Søg viden om, hvilke madvarer der helt skal undgås til det lille barn

➖ Tilpas madens udskæring og tilberedningsmetode, så den passer til barnets alder

➖ Vær forberedt på, hvad du skal gøre, HVIS det skulle ske
Mange biblioteker fx afholder førstehjælpskurser til næsten ingen penge

Hvad med ‘det åbne vindue’?

Du har måske hørt, at det er med at udnytte “det åbne vindue”? Som om, at hvis man misser det, så lærer barnet aldrig at spise, eller også vil det for evigt spise selektivt.

Lad os lige se nærmere på det vindue.

Som med så meget andet, vil jeg nemlig gerne skabe ro i forældres maver — ikke bekymring.

Det gør nemlig ikke noget godt for madrejsen.

Forskning viser, at børn i 6-12-måneders alderen er mere modtagelige overfor nye smagsindtryk, og derfor giver det mening at introducere barnet for forskellig mad i den periode

Derefter følger nemlig en periode med fødevareneofobi, som er en naturlig del af barnets udvikling, hvor barnet (typisk i 1½-6 års-alderen) kan være mindre modtagelig over for nye smagsindtryk og generelt være tilbageholdende over for ny mad.

Så ja, der er måske et “åbent vindue” for smagsindtryk, men det betyder ikke, at barnet ikke kan rykke sig derefter. Det betyder heller ikke, at du skal presse på i det vindue.

Igen, at lære at spise og at lære ny mad at kende handler om så meget andet, end at maden kommer i munden.

Babys rejse fra mælk til mad — opsummeret

💛 se efter tegn på, at dit barn er udviklingsmæssigt parat til at spise

💛 spis sammen med dit barn og tag gerne udgangspunkt i det du selv spiser

💛 respekter ansvarsfordelingen omkring barnets mad og måltider
dvs. du bestemmer, hvad der serveres, hvor og hvornår, mens barnet bestemmer, hvad og hvor meget der bliver spist (og om der overhovedet bliver spist)

💛 undlad at kommentere på barnets spisning

💛 undlad at presse barnet til at smage på maden

💛 bliv ved med at præsentere barnet for et varieret udbud af mad, inklusiv de madvarer, barnet tidligere har fravalgt — uden pres eller tilskyndelse til at spise

Familiediæstisten anbefaler…

Hvis du har brug for inspiration til, hvad du kan servere for dit barn, vil jeg som tidligere skrevet anbefale Sundhedsstyrelsens guide Mad til små, der kan downloades gratis.

Derudover vil jeg anbefale Signes fantastiske univers Karlas Køkken, der især indeholder inspiration til at lade børn spise selv.

Jeg er også dybt imponeret over Forstadsmors (gratis) blog om babymad med alt lige fra opskrifter til indkøbsguides.

Mange andre kunne nævnes, og der er også masser af inspiration at hente på fx Instagram.

Jeg håber, at ovenstående har skabt et overblik og kan bidrage til dine overvejelser om overgangen fra mælk til mad.

Synes du stadig, det er overvældende og uoverskueligt at komme i gang med babys madrejse? Eller er du gået i gang, men oplever udfordringer og bekymringer?
Jeg vil hjertens gerne hjælpe jer på vej. Book en samtale

Er dit barn for længst forbi overgangsstadiet — så vid, at det ikke er for sent at støtte dit barn i at spise intuitivt. Læs mere i blogindlægget Lad dit barn spise intuitivt