Sådan sikrer du, at måltiderne i skolen eller daginstitutionen bliver en god oplevelse

— der støtter op om barnets evne til at spise intuitivt og fastholde sit gode og naturlige forhold til mad

Daginstitutioner og skoler har en fantastisk mulighed for at påvirke børns trivsel med nærende og nærværende måltider fyldt med:

💛 socialt samvær,
💛 rollemodeller at spejle sig i,
💛 faste, tydelige rammer,
💛 genkendelighed,
💛 nærvær,
💛 indblik i forskellige kultur og traditioner
og ikke mindst…
💛 nydelse

Børn bruger typisk mange af deres vågne timer i deres daginstitution eller skole, og de får en stor del af dagens måltider, mens de er af sted. Det betyder, at forældrenes “hvad, hvornår og hvor”-del af ansvarsfordelingen omkring barnets mad og måltider typisk er rigtig fint sikret den del af dagen, du ikke er sammen med barnet.

Ligesom det er tilfældet i hjemmet, må vi stole på barnets naturlige evne til at spise, så længe der er taget tydeligt lederskab for måltidets rammer. 

Derfra er resten op til barnet — eller sådan burde det være, hvis vi skal se på den forskning, der har undersøgt børns intuitive spisning, interne regulering og accept af ny mad, men det er desværre ikke altid sådan, det foregår.

Jeg hører desværre ofte fra forældre, der er frustrerede over daginstitutionens eller skolens måde at håndtere maden og måltiderne på. Det gælder fx kommentarer om, hvad der sendes med i madpakken eller manglende respekt for barnets selvbestemmelse i spisesituationen.

Madpakker eller madordning

Uanset om dit barns daginstitution har madordning eller madpakker, om skolen har madpakker eller kantine, så gælder barnets del af ansvarsfordelingen, som vi kender den. Nemlig at de har ansvaret for, hvad der bliver spist og i hvilken mængde (dvs. også i hvilken rækkefølge, maden bliver spist).

Madpakker

Hvis dit barn skal have madpakker med i daginstitutionen eller skolen, er det en rigtig god måde at øve sig i ansvarsfordelingen omkring barnets mad og måltider.

Forældrenes del af ansvaret

Det er dig som forælder der bestemmer, hvad der kommer i madpakken, og det gør du med tanke på barnets behov og præferencer.

Du kommer madpakken i tasken, og så har du klaret din del. 

Der er andre voksne, der sørger for, at barnet spiser på faste tidspunkter og steder i løbet af dagen.

Barnets del af ansvaret

Dit barn åbner madpakken og ser, hvad der er “på bordet” ved dette måltid — og her kommer det vigtige: du er der ikke til at kommentere på barnets valg. 

Det betyder, at dit barn bestemmer, hvad og hvor meget (af det tilbudte), der bliver spist og i hvilken rækkefølge.

Eller, sådan bør det i hvert fald være.

“Du skal spise din brødmad først”

Mad er mad. Der er ikke noget mad, der i sig selv pr. definition er godt eller dårligt.

Når barnet bliver bedt om at spise sin rugbrød, inden det må spise jordbær eller myslibar, er det klart, at rugbrødet bliver en sur pligt, og myslibaren bliver ekstra lækker — uanset om barnets mave egentlig var sulten efter rugbrødsmaden.

Vi må støtte børnene i at mærke kroppens behov, lytte til den og stole på den ved at respektere ansvarsfordelingen.

Når madpakken kommer hjem igen

Det betyder også, at det er med at bide tænderne sammen og undlade at kommentere på det, hvis madpakken kommer næsten urørt hjem, eller hvis der kun er spist udvalgte dele af den.

“Du plejer da at elske ostemadder!”

“Agurk kan du da godt lide”

“Jeg gav dig en bolle med, som jeg ved du elsker. Hvorfor har du ikke spist den?”

Det er svært ikke at smide en kommentar — men det er så vigtigt, at du lader være. Børn skal ikke påvirkes af udefrakommende beskeder omkring deres spisning. De skal støttes i at spise intuitivt. Det er nemlig en evne, de er født med, og som vi med fordel kan beskytte og bevare. Læs mere i Lad dit barn spise intuitivt

Der kan være mange årsager til, at maden ikke blev spist. Det behøver vi ikke nødvendigvis at dykke ned i, hvis du ellers har gjort din del og bl.a. sørget for safe foods. Læs om safe foods i Er godnatmad løsningen på jeres kampe ved aftensmåltidet?

Kommer madpakken til gengæld hjem tom, er det med at fylde lidt ekstra i dagen efter.

Madordning

Hvis dit barns daginstitution eller skole har madordning eller kantine, er der andre voksne, der har ansvaret for, hvad der bliver serveret. Børnene kan pege og selv være medbestemmende i forhold til, hvad der skal over på deres tallerken og på den måde opleve at have selvbestemmelse omkring deres spisning.  

Man kan ikke regne med, at barnet kan spise sig mæt i sin favorit, og barnet kommer til at lære en masse sociale spilleregler bl.a., at der skal være til alle. Daginstitutionen kan til gengæld tænke over at servere fx brød med smør, gnavegrønt eller lignende madvarer, der ofte er en safe food for børn, som tilbehør til dagens ret (især hvis dagens ret er en sammenblandet ret, som kan være en udfordring for nogle børn)

“Du ved ikke, at du ikke kan lide det, hvis du ikke har smagt det”

I “gamle” dage skulle børn smage på maden. 

Resultatet? 

En masse børn, der smager en mikroskopisk bid med stort ubehag for at kunne få lov til at sige nej tak.

En masse voksne, der som børn har lært, at de ikke kan stole på deres egen krop.

I dag VED vi, at det ikke er ved hverken direkte eller indirekte tvang, at man gør børn nysgerrige på mad eller styrker deres lyst til at spise ny mad. 

Og det gør i hvert fald ikke måltidet til en rar stund. 

Hvad betyder det egentlig, om barnet smager på suppen eller blot nyder sit brød med smør? 

Det er misforstået… og forældet. Og vi kan komme til at give børnene et anstrengt forhold til maden og måltiderne ved at fastholde denne tankegang.

“Mor, er kage usundt?”

Nogle institutioner har en kostpolitik, der ikke tillader sukker eller andre søde sager i madpakken, og det kan virke fornuftigt, at madpakken ikke skal være fyldt med sukker.

Men hvem kan vurdere, om en hjemmebagt muffin er sund eller usund? 

Hvem kan vurdere, om et barns safe foods er “acceptable”? Hvad hvis barnet har spiseproblemer og kun kan håndtere hvidt toastbrød, pålægschokolade og kiks i en ellers overvældende hverdag?

Hvad hvis det er en kanelgiffel, der får barnet til at gå om bord i madpakken?

Hvis vi vil sikre, at vores børn vokser op om ro omkring maden, er vi nødt til at stoppe den moralisering omkring mad, vi selv er vokset op med (og måske stadig lever under).

🥗 Det “sunde” mad, som vi skal spise, om vi har lyst eller ej…

🍪 Det “usunde” mad, som vi ikke bør spise, uanset hvor meget vi har lyst… og som kun øger interessen og lysten til netop den mad…

Vores børn møder opdelingen omkring sunde og usunde madvarer overalt. I vuggestuen, i Bluey og andre tegnefilm, på Youtube, hos venner og familie, i bøger, i skoleopgaver…

Det er SÅ ærgerligt, for det opretholder netop en moralisering omkring maden og en vurdering af, hvilken mad, man “bør” have lyst til… Hvem siger, at barnet overhovedet ville vælge chokoladekiksen over guleroden, hvis chokoladekiksen ikke var placeret på en piedestal? 

Vi opretholder fortællingen om, at noget mad er bedre end andet mad og lader den fortælling leve videre i bedste velgående.

Børnenes mad og måltider skal give energi til dagen. Det er der heldigvis meget mad, der kan.

Og hvis barnet kun spiser en myslibar? Så er det godt, at der ikke er længe til næste måltid.

Det kan selvfølgelig være svært at håndtere børnene imellem, hvis nogle må få mælkesnitter med og andre ikke. Men det gælder så mange andre aspekter af børnenes liv. Hvem har den seje Sonic eller Frost trøje? Hvem har det fedeste legetøj? Hvem får mange gaver? Hvem får telefoner og modetøj?

Hver familie. Hver deres valg. Det gælder også madpakken.

Kom med forslag til en alternativ tilgang

Hvis dit barns daginstitution eller en voksen på skolen kører den “gamle” stil, og det føles forkert — så reager på det! 

Det må du gerne. 

Du er dit barns advokat, og hvis ikke du siger noget, sker der ikke noget. Der er selvfølgelig ikke nogen pædagoger, der gør noget ondt med vilje. Hvis det sker, er det formentlig af ren og skær uvidenhed. Fordi de tænker, det er vigtigt at barnet spiser, og at rugbrød er sundt…

Så sig det på en pæn måde. 

Vis dem denne artikel. 

Tilbyd at tage det op på et forældremøde. 

Gå i dialog. 

Anerkend, at du forstår, at det er den gængse metode, og at det er sådan, det har været i mange år, men at vi i dag er klogere. Der er forskning, der bakker op om ansvarsfordelingen og børns selvbestemmelse i spisesituationen.

Du er i øvrigt med stor sandsynlighed ikke den eneste forælder, der tænker over, hvordan måltiderne fungerer, så du kan hjælpe dig selv, børnene og de andre forældre ved at være den, der åbner op for snakken.

Måltiderne i en daginstitution eller skole har, som beskrevet, et stort potentiale i forhold til at sikre børns trivsel. Der skal meget mere fokus på måltidernes vigtighed ud over det, der hedder næring. 

Der er meget mere at sige om emnet. Jeg håber, at du har fået input til at sikre, at måltiderne i dit barns daginstitution eller skole bliver en god oplevelse for dit barn.

Kh Karina


P.S. Jeg kommer i øvrigt gerne ud til jer og holder et oplæg om ovenstående (tilpasset jeres ønsker og behov) — så send mig en mail, hvis det lyder interessant.

Du kan læse mere på denne side: https://familiediaetisten.dk/oplaeg/